Bats in the attic and under the roof? Get rid of bats with Excluders. For private and professional users. Buy now - receive in 1-3 days.
Træt af flagermus?
Flagermus gnaver ikke i isolation eller træværk. I tilfælde af, at generne ikke kan afhjælpes, kan der være situationer, hvor udslusning af flagermus er en mulighed. Det er dog vigtigt at sikre sig, at der findes alternative yngle- og rasteområder for flagermusen.
Udslusning må kun foretages i bestemte perioder af året.
Hvornår kan udslusning bruges? I en kort periode fra sidst i august til først i september, når ungerne er blevet store nok til at flyve med ud, kan udslusning tages i brug.
I begyndelsen af maj, inden yngletiden, kan den også benyttes, da alle dyr i den periode er aktive og flyvedygtige.
Det største problem er imidlertid, at man især oplever generne midt på sommeren, hvor flagermusene har små unger, der ikke kan flyve. Derfor gør man på det tidspunkt stor skade, hvis man forsøger at gøre noget. Lukker man ungerne inde, dør de langsomt, og det er dyrplageri. Desuden giver sådanne rådnende unger meget værre lugtgener, end hvis man lader flagermusene være i fred. Hvis man føler sig generet af flagermusene midt på sommeren, kan det være svært at vente med at gøre noget til sidst i august, men det er altså den eneste rigtige vej at gå.
Flagermusevæggelus lever i huler, hvor dværgflagermus sover. Flagermus kan finde vej ind i beboelseshuse, og hvis de gør det, kan deres væggelus også finde vej ind. Hvis flagermusene pludselig forsvinder fra huset, vil deres væggelus være tvunget til at finde en ny fødekilde. I nogle tilfælde kan det betyde, at væggelusene begynder at bide mennesker. Derfor er det vigtigt, at du efter udslusning af flagermus er opmærksom på væggelus i området. Læs mere om bekæmpelse af væggelus her.
Bemærk at decideret bekæmpelse af flagermus ikke er tilladt, da flagermus i Danmark er totalfredet.